RC HeliOm migLinks

Teampilot 
Finn Hoffmann Jensen
T-rex 700N, YS91-SR, CSM720, Torsion 690, 3*9252+9254, FF9
 
Sider
Min hangar
Gallerier
Blog
Video


Sponsorer




Her bor jeg


Netværk & feeds

 Follow me on Twitter

  Del på Facebook
 
Pilot location

RSS Feed






 
- Tilbage
   
En perfekt dag i Greve
Af: Finn Hoffmann Jensen | 21-09-2009 18:07:51
Lørdag aften tikkede der en SMS ind fra Thomas (TIN) hvor han kunne fortælle at der ville være morgenmad og god kaffe i klubben søndag morgen kl. 9:15. Og hvis man ville have noget mad med skulle man lige melde sig til.  Jeg meldte selvfølgelig ud at jeg gerne ville være med på morgen hyggen.

Søndag morgen kom jeg i klubben 20 minutter over ni, og blev mødt af god karma og hvad der skulle vise sig at blive et perfekt morgenbord på en af de sidste rigtigt gode flyvedage i denne sæson.

Da jeg kom, var der lagt op til det hellt store brunch lignende måltid. Der var gang i gas-grillen som blev brugt til bacon, æg og pølser. Der var indkøbt brød i massevis, ost, pålæg, og wienerbrød. Og prikken over i'et var en expressomaskine som stod i bagagerummet i en af vores nye medlemmers bil.

Det var starten på en af de bedste dage jeg har haft i Greve RC Center.  Vejret var perfekt. Blå himmel, 20+ grader og ingen vind. Der var masser af piloter på flyvepladsen og masser af fed flyvning. Dette var samtidig en af de mest aktive dage på året, og dette blev også dagen hvor vi fik taget vores "nye" flagregel i brug.

Da vi op af formiddagen kunne se at der ville blive trængsel i luftrummet - tog en helikopterpilot initiativ til at hejse flaget, som så betød at vi opdelte luftrummet så både fastvingepiloter og helikopterpiloter kunne få noget flyvetid. Når flaget er oppe i GRCC, er der helikopterflvning fra hel til halv, og fastvingeflyvning fra halv til hel.

De næste par timer forløb helt perfekt, og alle var glade. Faktisk var det helt fedt at afprøve flagregelen da det så gav os en mere koncentreret flyvning sammen. I den halve time hvor vi (helikopterpiloterne) ikke kunne flyve, fik vi alle talt godt sammen, og der blev udvekslet en masse erfaringer, hjælp og jokes. Efter et par timer efter flaget blev hejst, blev det  taget ned igen af en af fastvinge piloterne som kunne se at der ikke var så meget aktivitet på fly-siden mere.

Dette er en af de bedste dage jeg har haft siden jeg kom i klubben for første gang i foråret 2008.

Tak til alle der var med til at gøre denne dag til en af de helt specielle :)

Her er lidt billeder fra morgenstunden




















Kommentarer: 2 | Seneste kommentar: 22-09-2009 15:25:34


Kommentarer
# 1 Nikolaj Karlsson | 22-09-2009 11:52:16 | IP: Skjult
Hej

Helt fantastisk dag, længe siden at alle har været så glade og har haft så god en flyve/hygge dag i greve.... den gode stemning er tilbage.. fantastisk.. :)
# 2 per h | 22-09-2009 15:25:34 | IP: Skjult
ja helt enig ! hvilken fantastisk dag,lækker morgenmad,og kanont flyvevejr.Nok årets bedste dag i GRCC :-)



Kommenter dette indlæg
Kommentar
Navn *
E-mail *- Vises ikke






RC Heli / Blog / Vis blog